Årets gang i Gøngehesten

JANUAR

I januar slapper vi af efter julen, som ofte har været en travl tid. Vi starter skolegruppe for de største i børnehaven, som skal starte i skole til maj.

FEBUAR

I februar fejrer vi fastelavn. Vi henter ris i skoven, som børnene pynter med forskelligt pynt og slik. Der bliver indkøbt 3 tønder, som børnene selv maler og pynter. Fastelavnsdag slår vi katten af tønden, og spiser Pias fastelavnsboller. Det er frivilligt om man vil være udklædt!

MARTS/APRIL

I foråret holder vi forårs skovuge. Hele børnehaven rykker ud i Rude skov i en uge. Vi har på forhånd bestemt os for et skovuge-tema, det fx kan være indianer eller trolde tema. I skovugen er der også plads til helt almindelige skovaktiviteter såsom at klatre, finde krible/krable-ting, tale om årstider, gå en tur og udforske området. 

Om fredagen i forårsskovugen er der redespring, hvor Uglerne flyver fra reden, så der er plads til nye ugler, spætter, mejser og spurve.

Til påske arbejder vi kreativt med påsketing. 

Vi har en overnatning i børnehaven for alle kommende skolebørn. Der er planlagt forskellige aktiviteter og lege. Det er en rigtig hyggelig måde at tage afsked med de store børn på.

MAJ

I maj måned koncentrerer vi os om indkøring af nye børn.

I slutningen af maj holder vi blomster/bedsteforældre/pårørende dag. Børnene planter en medbragt blomst sammen med deres bedsteforældre. Børnehaven byder på kaffe og småkager, og vi hygger.

JUNI

Børnehaven har fødselsdag d. 1/6, og vi holder fødselsdagen sammen med børnene, til frugt.

JULI

Børnehaven bærer præg af, at der er ferietid. Aktivitetsniveauet er ikke så højt.

AUGUST/SEPTEMBER

Efter sommerferien har vi fokus på at komme tilbage og på de nye børn. Derudover afholder vi sommerskovuge, hvor vi har base i børnehaven og starter og slutter her.

I august forbereder vi os også til høstfest i september. Vi samler bær og nødder og maler mel, så vi kan bage til festen.


I September holder vi høstfest for børnene og deres bedsteforældre/pårørende i børnehaven. Der bliver serveret æblekage som er lavet af æbler fra egen have. Og som altid, bliver arrangementet afholdt en torsdag eftermiddag. 

​I august eller september har uglerne cykeluge, hvor vi kigger cyklerne efter, taler om traffik og øver os i at cykle i skoven.

OKTOBER/NOVEMBER

I Oktober afholder vi efterårsskovuge.

Vi afholder konsultationer for alle børn, samt det årlige forældremøde.

Julen starter i november:)Vi starter på julegaverne... 

DECEMBER

Hele December måned bliver der trukket honninghjerter til morgensamling, som børnene selv har bagt. Vi synger julesange og leger julelege. Vi øver Lucia/Nisse-opvisning.

Vi holder julefrokost med børnene. Julemanden kommer på besøg i børnehaven.

Vi tager til julegudstjeneste i Høsterkøb Kirke, sammen med Høsterkøb Skole.

Vi holder juleafslutning for børn og forældre med æbleskiver og børne-gløgg. Uglerne laver Lucia optog, og de andre grupper (nissekoret) synger julesange.​

​Børnehaven Gøngehesten - Gøngehusvej 278 - 2970 Hørshom - 51 94 22 29 - leder@goengehesten.dk - CVR: 21697346